Familiebehandling
Indsats med fokus på konkrete udfordringer i familien
Mentorcentralen tilbyder familiebehandling som en målrettet behandlingsindsats til familier, hvor samspil, relationer og forståelse mellem familiemedlemmerne er påvirket. Indsatsen tager udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling og har fokus på at skabe varige forandringer i familiens måde at fungere og være sammen på.
Praktisk pædagogisk støtte
Praktisk pædagogisk indsats med fokus på struktur og stabilitet i familien
Mentorcentralen tilbyder praktisk pædagogisk støtte med fokus på familiens daglige funktion og de konkrete udfordringer, der kan opstå i hverdagen. Indsatsen tilrettelægges individuelt og tager udgangspunkt i familiens aktuelle situation samt den bevilling, der er givet af kommunen.
Kontaktperson
En stabil voksen i den unges liv
Kontaktpersonen møder barnet eller den unge i øjenhøjde og arbejder praksisnært med det, der fylder i hverdagen. Det kan være skole, relationer, konflikter, fritid, motivation eller svære valg. Samtalerne og aktiviteterne tilpasses den unges behov, alder og forudsætninger og veksler mellem støtte, vejledning og tydelig rammesætning.
Forbedringsforløb
Målrettede forbedringsforløb, der forebygger kriminalitet og fremmer trivsel
Mentorcentralen varetager forbedringsforløb for børn og unge, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om en målrettet indsats. Formålet er at forebygge gentagende kriminalitet og samtidig understøtte den unges trivsel, udvikling og mulighed for at skabe en positiv fremtid.





